Avis: Brøndby vil forhindre Phiri-skifte til NYCFC

Avis: Brøndby vil forhindre Phiri-skifte til NYCFC

Brøndby IF vil tilbyde Lebogang Phiris en løn der er fire gange så stor for, at forhindre et skifte til MLS, skriver avisen.

 

Af Valdemar Mielke

 

Lebogang Phiri har kontraktudløb med Brøndby til sommer. (Foto: Wikimedia Commons/Saesonkort)

Ifølge Ekstra Bladet vil Brøndby firdoble Lebogang Phiris løn og dermed overgå det tilbud, som New York City FC vil tilbyde, når Phiris kontrakt udløber med Brøndby til sommer.

 

Sydafrikaneren har allerede antydet, at han vil videre i karrieren, og New York City FC ser lige nu ud til at ligge forrest i køen på Phiris underskrift. Den plads i køen vil Brøndby erobre, og de vil gøre det med et flot kontrakttilbud.

 

LÆS OGSÅ: Brøndby afviser MLS-klub: I får ikke Phiri nu

 

Det er dog usikkerhed om, hvorvidt Phiri vil sætte sin underskrift på kontrakten, for inden januarvinduet smækkede i, talte Phiris agent, Søren Lerby, med Tipsbladet og gjorde det klart, at Phiris tid i Brøndby snart er slut.

 

– Han ville godt af sted nu, men Brøndby sagde nej. Det er definitivt, at han forlader Brøndby til sommer, lød det dengang fra agenten.

 

Hvis Lebogang Phiri sætter sin underskrift på den nye kontrakt vil det indbringe ham 220.000 kroner om måneden – eller 2,6 millioner kroner om året.

 

LÆS OGSÅ: Ousted fik hovedrolle i Champions League-brag

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.