Chicago Fire-stjerne foran lang pause

Chicago Fire-stjerne foran lang pause

Kort før slutfløjtet af sæsonpremieren måtte midtbanespilleren udgå – og der gør lang tid, før han kommer i kamp igen.

 

28-årige John Goossens rykkede efter flere år i Holland til Indien og siden Rumænien, inden han skiftede til MLS. (Foto: MLS/Abel Arciniega)

Chicago Fire har i flere år ageret bundprop i Major League Soccer, men i år er man fast besluttet på, at det skal ændre sig. Den mission er dog kommet skidt fra start, efter hollandske John Goossens blev skadet dybt inde i overtiden af anden halvleg i premieren mod Columbus Crew.

 

Video: Se drømmemålet fra Chicago-prøvespiller

 

Den skade har vist sig at være alvorlig. En scanning har vist, at midtbanespilleren har brækket anklen og rykket en ledbånd over. Det kræver en operation, der efterfølgende vil holde ham ude i fem til seks måneder. Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor man også fortæller, at Goossens lægger sig under kniven fredag.

 

– Johns skade er ond – især fordi han virkelig gav alt i episoden i overtiden. Vi er sikre på, at han vil arbejde hårdt for at komme tilbage på banen i denne sæson, og indtil da skal han nok finde en måde at bidrage til holdet på, siger sportsdirektør Nelson Rodriguez.

 

John Goossens, der sidste år scorede tre mål og lagde op til yderligere fire i 24 kampe – 15 fra start – var tiltænkt en stor rolle på Chicago Fire-mandskabet i denne sæson. Nu må holdet altså undvære ham, og første kamp uden hollænderen i truppen bliver i weekenden, hvor Real Salt Lake kommer på besøg.

 

LÆS OGSÅ: Overrasket Dax McCarty efter Chicago-skifte: Jeg skal lige fordøje det

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.