Clint Dempsey jubler efter comeback: Fedt at være tilbage

Clint Dempsey jubler efter comeback: Fedt at være tilbage

Den amerikanske landsholdsspiller viste i nat, at han sagtens kan være med efter sin lange pause.

 

Clint Dempsey fik de første 90 minutter siden sidste sæson, hvor han måtte sætte sin karriere på pause efter hjerteproblemer. (Foto: Wikimedia Commons/Noah Salzman)

Der var en gammel kending på banen, da Seattle Sounders i går startede Major League Soccer-sæsonen. Her var der nemlig comeback til Clint Dempsey, der missede den sidste halvdel af seneste sæson på grund af hjerteproblemer.

 

Og selv om Seattle Sounders måtte se sig slået 2-1 af Houston Dynamo, så var Clint Dempsey, der scorede udeholdets eneste mål, glad for at være tilbage i kamptrøjen.

 

LÆS OGSÅ: Hjerteproblemer tvinger Clint Dempsey til pause

 

– Det er fedt at være tilbage til det spil, som jeg elsker, og det er fedt at være tilbage og være med på højeste niveau. Det er godt at tilbage sammen med de gutter, der gjorde det så godt sidste år og vandt mesterskabet, siger Clint Dempsey til klubbens hjemmeside.

 

– Det er, hvad jeg blev hentet her til for at gøre (at score mål, red). Nu skal jeg bare bygge videre på den præstation. Det her er de første fulde 90 minutter, jeg har spillet, siden jeg kom tilbage, fortsætter den amerikanske landsholdsspiller.

 

Seattle Sounder spiller i næste weekend mod Montreal Impact, der også kom skidt fra start i denne sæson. Det canadiske mandskab tabte i nat 1-0 til San José Earthquakes.

 

LÆS OGSÅ: Fantastiske nyheder fra Seattle: Clint Dempsey klar til kamp

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.