Forsvarstalent var på vej til USA – men så ringede Liverpool

Forsvarstalent var på vej til USA – men så ringede Liverpool

To dage før afrejsen til USA stod Liverpool klar med en kontrakt til den unge forsvarsspiller.

 

Nathaniel Phillips blev sidste sommer fritstillet hos barndomsklubben Bolton, hvor det ikke blev til en ny kontrakt i den økonomisk trængte klub. Derfor stod den 19-årige forsvarsspiller med en stor beslutning, da han skulle finde ud af, hvordan han skulle fortsætte karrieren.

 

LÆS OGSÅ: Medie: MLS-klub vil hente Liverpool-talent

 

Efter mange overvejelser traf han en beslutning om at drage til USA for at tage fire år på college i University of North Carolina, hvilket både ville give ham en uddannelse og forhåbentligt en vej ind i Major League Soccer via draftsystemet. Men sådan skulle det ikke gå.

 

To dage før han skulle sætte sig på flyveren til USA, dukkede der en ny mulighed op for ham, og han skulle igen træffe en stor beslutning om fremtiden. Premier League-klubben Liverpool stod nemlig klar med en kontrakt, efter han havde imponeret til en prøvetræning hos dem. Og efter mange overvejelser valgte han at acceptere kontrakten. Det fortæller han til Liverpool Echo.

 

– Det var en stor lettelse, for selv om tilbuddet i USA var godt, og jeg er sikker på, at det ville have været fire gode år, der var endt med en uddannelse og en chance for at skabe en karriere der, så var det ikke rigtig en mulighed, jeg havde forestillet mig indtil det sidste år, hvor tingene ikke gik som planlagt (i Bolton, red.), siger han til mediet.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Liverpool-talent rykker til MLS

 

– Så det var virkelig dejligt at komme direkte tilbage på det spor, jeg altid havde planlagt at følge. Når man er ung, så bruger man ikke hele livet på at træne for at komme på college i USA. Man gør det for at blive professionel fodboldspiller – helst i England og Premier League.

 

Og forsvarsspilleren, der fylder 20 denne uge, tror ikke, at beslutningen om at vælge Liverpool over den amerikanske drøm er noget, han kommer til at fortryde.

 

– Hvis jeg fuldfører min kontrakt her, og det ikke går efter planen, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at tænke for meget over, hvad der kunne være sket i USA. Jeg vil i stedet tænke, at jeg fik muligheden her, gjorde mit bedste og derfor ikke kan fortryde noget.

 

LÆS OGSÅ: Medie: LA Galaxy har tilbudt Zlatan mega-kontrakt

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.