Kaká: Næste sæson er min sidste

Kaká: Næste sæson er min sidste

Den brasilianske superstjerne er færdig hos Orlando City SC efter næste år.

 

Kaka - Orlando (Foto: Flickr/Victor Araiza)
Kaka scorede ni gange og lagde op til ti i 24 kampe i denne sæson. (Foto: Flickr/Victor Araiza)

Steven Gerrard, Didier Drogba og Frank Lampard. Store legender har forladt Major League Soccer efter denne sæson, og efter den næste forlader endnu en superstjerne den bedste amerikanske fodboldrække.

 

Den brasilianske playmaker Kaká bekræfter nemlig, at han forlader Orlando City SC, når hans kontrakt med klubben udløber efter næste sæson.

 

LÆS OGSÅ: Didier Drogba forlader Montreal Impact

 

– Næste år er mit sidste hos Orlando, sagde Kaká for nylig i programmet Desimpedidos, hvor han også slog fast, at han ikke har styr på, hvad der skal ske, når han forlader MLS-mandskabet – men et comeback til hjemlandet er ikke utænkeligt.

 

– Hvis jeg vender hjem, så bliver det til São Paulo. Ikke engang et stort tilbud fra en anden klub kan ændre det. Det skal betyde noget for mig, for jeg skal ikke bare sidde i en stol hele dagen for at kigge på min bankkonto, fortsatte han.

 

Kaká, der har imponeret hos Orlando City SC, hvor han står noteret for 18 mål og 17 oplæg i 52 kampe, vil være fyldt 35 efter næste sæson.

 

LÆS OGSÅ: Frank Lampard forlader New York City

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.