Keisuke Honda interesseret i MLS-skifte

Keisuke Honda interesseret i MLS-skifte

Den japanske stjerne har blikket rettet mod Major League Soccer, hvor to klubber viser interesse.

 

Keisuke Honda (Foto: Wikimedia Commons/Tommaso Fornoni)
Keisuke Honda har spillet 74 kampe for AC Milan, som han har spillet for siden 2014. (Foto: Wikimedia Commons/Tommaso Fornoni)

Endnu en stjerne kan være på vej til at forlade europæisk fodbold til fordel for Major League Soccer inden længe. I hvert fald melder flere japanske Livedoor, at Keisuke Honda er på vej til USA.

 

Den japanske landsholdsspiller har kontraktudløb med Serie A-klubben AC Milan næste sommer, og det kan altså betyde et farvel til Italien og Europa for 30-årige Honda. Det fortæller spillerens repræsentanter til mediet.

 

LÆS OGSÅ: Keisuke Honda drømmer om MLS

 

Ifølge mediet er både LA Galaxy og New York City FC interessante for den japanske stjerne, der blot har spillet 12 minutter for AC Milan i sæsonens første fire kampe og tidligere har ytret ønske om at skifte til den bedste amerikanske række.

 

– Jeg er meget interesseret i at spille i MLS, men jeg ved ikke, om jeg kommer til at spille der. Jeg vil sige, at MLS er en fodboldliga i rivende udvikling, og der er mange berømte spillere, der skifter til MLS, fortalte han Fox Sports tilbage i januar.

 

Keisuke Honda har spillet for det japanske landshold siden 2008. Her er det blevet til 81 kampe og 36 scoringer for den offensive midtbanespiller, der også kan spille på kanten.

 

LÆS OGSÅ: Sportsdirektør: Klose har skrevet under med MLS-klub

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.