Medie: Atlanta United vil hente brasiliansk veteran til klubben

Medie: Atlanta United vil hente brasiliansk veteran til klubben

Den tidligere brasilianske landsholdsspiller er på vej til MLS.

 

Af Valdemar Mielke

 

Maicon står noteret for 76 landskampe for Brasilien. (Foto: Wikimedia Commons/Warrenfish)

Ifølge det italienske medie calciomercatoweb.it er den brasilianske veteran Maicon på vej til MLS. Han skulle være tæt på Atlanta United. Mediet informerer yderligere, at Maicon har afvist tilbud fra Italien og andre europæiske klubber, fordi han vil presse på for et skifte til USA.

 

LÆS OGSÅ: Ny MLS-klub henter tredje Designated Player

 

Selvom Maicon er 35 år gammel og har stået uden klub siden sommer, så er han klar på mere – kravet er blot, at det altså foregår i USA.

 

Den tidligere Manchester City-, Monaco-, Roma- og ikke mindst Inter-spiller er altså angiveligt tæt på at nå til enighed med Atlanta United, men han vil stadig overveje sine muligheder, hvis andre MLS-klubber også gerne vil have fingrene i backen.

 

Atlanta United træder ind i MLS i denne sæson og har samlet en stærk trup sammen. Og måske er der plads til en sidste spiller i truppen.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Atlanta United snupper Premier League-keeper

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.