Medie: Keisuka Honda tæt på MLS-skifte

Medie: Keisuka Honda tæt på MLS-skifte

Den japanske playmaker nærmer sig et skifte til Major League Soccer.

 

Keisuke Honda har været langt fra spilletid i denne sæson. (Foto: Wikimedia Commons/Tommaso Fornoni)

Keisuke Honda kan være den næste stjerne, der forlader europæisk fodbold til fordel for Major League Soccer. Den japanske midtbanespiller fra AC Milan er angiveligt på vej til Seattle Sounders. Det skriver TuttoMercatoWeb.com.

 

LÆS OGSÅ: Keisuke Honda drømmer om MLS

 

Playmakeren har kontraktudløb med Serie A-klubben til sommer, men han har været langt fra spilletid i denne sæson, hvor det blot er blevet til fem kampe – kun én fra start. Og ifølge mediet vil AC Milan være klar til at slippe ham før tid.

 

Det er ikke første gang, at Keisuke Honda bliver nævnt i forbindelse med et skifte til Major League Soccer. Den 30-årige japaner har flere gange slået fast, at han er åben for et skifte til USA i fremtiden – og den fremtid kan altså være kommet nu.

 

Mitdtbanespilleren står noteret for otte mål i 78 Serie A-kampe. 86 gange har han repræsenteret det japanske landshold. Her er det blevet til 36 scoringer. Og nu kan han altså være på vej til Major League Soccer-vinderne.

 

LÆS OGSÅ: Keisuke Honda interesseret i MLS-skifte

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.