MLS-spillerne: Her er ligaens mest overvurderede spiller

MLS-spillerne: Her er ligaens mest overvurderede spiller

Det var ikke en af de europæiske stjerner, der blev kåret til ligaens mest overbetalte profil.

 

Mix Diskerud - New York City FC (Foto: Wikimedia Commons/Steindy)
Mix Diskerud har spillet 37 A-landskampe for USA og scoret seks mål. (Foto: Wikimedia Commons/Steindy)

Frank Lampard, Steven Gerrard og Andrea Pirlo er blot nogle af de højtbetalte europæiske stjerner, der siden skiftet til Major League Soccer ikke rigtigt har slået igennem og gjort sig fortjent til den høje løn.

 

Men alligevel er det ikke en dem, der har skuffet mest, hvis man spørger 123 nuværende MLS-spillere. Det har ESPN nemlig gjort, og her er valget i stedet faldet på New York City FC-spilleren Mix Diskerud, som kom fra norske Rosenborg forud for sidste sæson.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Tim Howard rykker til USA

 

Den amerikanske midtbanespiller med norske rødder tjente $750.000 sidste år, og hans tre mål og ene assist i 27 kampe var altså ikke nok til at retfærdiggøre den betaling, mener spillerne. Noget kunne også tyde på, at Diskerud har tænkt sig at forbedre den sæson. I årets første tre kampe har han allerede scoret én gang og lagt på til yderligere to.

 

Men den 25-årig midtbanespiller var altså den, som flest af de 123 MLS-spillere pegede på – tæt forfulgt af Toronto FC-angriberen Jozy Altidore, mens hans New York City-holdkammerater Frank Lampard og Andrea Pirlo kom ind på tredje- og fjerdepladsen.

 

Steven Gerrard, Giovani dos Santos, Michael Bradley, Clint Dempsey, Aurellien Collin og Benny Feilhaber var de sidste spiller i top ti over listen, hvor i alt 38 forskellige spillere blev nævnt.

 

LÆS OGSÅ: Kaka bekræfter: Tidligere holdkammerat skifter til Orlando

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.