MLS-veteran på vej videre

MLS-veteran på vej videre

Den seneste sæson har ikke været en succes for Alvaro Saborio, der nu er på vej tilbage hjemlandet Costa Rica.

 

Af Valdemar Mielke

 

Alvaro Saborio - DC United (Foto: Wikimedia Commons/Stripedtiger71)
Alvaro Saborio har scoret 72 mål i 157 kampe i Major League Soccer. (Foto: Wikimedia Commons/Stripedtiger71)

Da DC United hentede Patrick Mullins og Alhaji Kamara i sommer, betød det, at Alvaro Saborio ville have svært ved at finde sig en plads på holdet. Den 34-årige angriber var sidst at finde i startopstillingen den 23. juli, og er ikke blevet brugt overhovedet siden midten af august.

 

LÆS OGSÅ: Rutineret MLS-veteran klar til exit

 

Derfor søger veteranen nye græsgange, og hans gamle klub Saprissa, der holder til i hjemlandet Costa Rica, er storfavorit til at hente angriberen. Da Saborio startede karrieren var det netop hos Saprissa, og her scorede han 95 mål i 151 optrædener. Det skabte stor interesse fra Europa, hvor han nåede at repræsentere FC Sion og Bristol City inden han drog til Real Salt Lake i MLS i 2010.

 

Alvaro Saborio fik fem år hos Real Salt Lake, hvor han viste høj klasse, indtil han til sidst blev erstattet og drog til DC United. Efter to sæsoner hos hovedstadsklubben ser det nu ud til, at den aldrene angribers MLS-eventyr er ved vejs ende. Med 172 kampe og 76 mål, må Saborios MLS-karriere ses som en succes.

 

Alvaro Saborio forlader højst sandsynligt først DC United efter den igangværende sæson, hvor DC United er det ene ben i slutspillet.

 

LÆS OGSÅ: DC United henter Chicago Fire-profil

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.