Officielt: Columbus Crew lejer brasiliansk midtbanespiiler

Officielt: Columbus Crew lejer brasiliansk midtbanespiiler

Major League Soccer-klubben har sikret sig den talentfulde brasilianer på en lejeaftale resten af året.

 

Columbus Crew logoColumbus Crew er godt i gang med at opbygge truppen til den kommende sæson, og nu er endnu en brik i puslespillet faldet på plads. Klubben oplyser på sin hjemmeside, at man har sikret sig Artur de Lima Junior – eller bare Artur – fra Sao Paulo.

 

Den 20-årige midtbanespiller har været en del af akademiet i den brasilianske klub, og siden sidste år har til tider også været en del af førsteholdet, hvor det er blevet til fire kampe. Men nu går turen altså til USA, og det er noget, han ser frem til.

 

LÆS OGSÅ: Dansk angriber valgt i MLS SuperDraft

 

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Columbus. Jeg vil være mester, fordi jeg elsker at vinde, men mest af alt så vil jeg hjælpe mine holdkammerater, siger han til klubbens hjemmeside.

 

Og hos Major League Soccer-mandskabet ser man også frem til at få endnu et medlem i truppen.

 

– Artur er en ung, dynamisk spiller, der har spillet en nøglerolle i Sao Paulos talentprogram, der er anset som et af de bedste i Sydamerika. Vi ser frem til, at han falder til i Major League Soccer, og vi forventer, at han kan være med til at gøre forskellen fra start af, siger manager Gregg Berhalter.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Columbus Crew henter ghanesisk forsvarsstjerne

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.