Overrasket Dax McCarty efter Chicago-skifte: Jeg skal lige fordøje det

Overrasket Dax McCarty efter Chicago-skifte: Jeg skal lige fordøje det

Den amerikanske landsholdsspiller skal lige vænne sig til at tanken om at være Chicago Fire-spiller.

 

Dax McCarty - Chicago Fire (Foto: F. Vera | DailyHarrison.com)
Dax McCarty har optrådt for FC Dallas, DC United og New York Red Bulls, og inden længe skal han altså trække i Chicago Fire-trøjen. (Foto: F. Vera | DailyHarrison.com)

Det kom som en stor overraskelse, at Chicago Fire mandag aften meldte ud, at man havde sikret sig New York Red Bulls-anføreren Dax McCarty, der har 11 års erfaring i den bedste amerikanske fodboldrække. Og det kom også som en overraskelse for hovedpersonen selv.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Chicago Fire sikrer sig stor MLS-profil

 

Midtbanespilleren blev tidligere på måneden udtaget til landsholdet for første gang i tre år, men han fik lov til at møde senere, da han skulle giftes i weekenden. Derfor mødte han selv først op i landsholdslejren om mandag, hvor han altså senere skulle ende med at skifte klub.

 

– Det har været nogle sindssyge 24 timer, hvor der er sket meget. Jeg forsøger stadig at fordøje det hele. Det kom som en stor overraskelse, så jeg skal lige fordøje det hele følelsesmæssigt og vænne mig til det, fortalte han dagen efter skiftet til MLSsoccer.com.

 

LÆS OGSÅ: Chicago Fire henter rutineret keeper fra Uruguay

 

Den 29-årige midtbanespiller prøver at få tankerne lidt væk fra skiftet og fokuserer i stedet på at være til stede i landsholdslejren.

 

– Det gode er, at jeg i øjeblikket er af sted med landsholdet og kan komme ud på fodboldbanen og bare gøre det, som jeg elsker og forberede mig på de kommende landskampe mod Serbien og Jamaica.

 

– Det er en rigtig god følelse, at jeg igen er blevet udtaget. Det er en belønning for alt mit hårde arbejde og de gode præstationer, jeg har leveret i de seneste to år. Alt man kan bede om er en chance for at komme tilbage på landsholdet. Den mulighed får man ikke tit, så nu skal jeg bare nyde det.

 

LÆS OGSÅ: Chicago Fire forlænger med argentinsk angriber

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.