Pirlo anbefaler stjernerne: Kom til MLS!

Pirlo anbefaler stjernerne: Kom til MLS!

Den italienske midtbanespiller kan varmt anbefale Major League Soccer til de europæiske stjerner.

 

Andrea Pirlo - New York City FC (Foto: NYCFC)
Andrea Pirlo har spillet 21 kampe for New York City FC, siden han skiftede til klubben. (Foto: NYCFC)

Zlatan Ibrahimovic, Cristiano Ronaldo, Iker Casillas, Fernando Torres og mange flere stjerner er blevet rygtet til Major League Soccer i den seneste tid, hvor de kan blive holdkammerater med spillere som Steven Gerrard, Sebastian Giovinco og Andrea Pirlo.

 

LÆS OGSÅ: VIDEO: Pirlo til grin efter elendigt hjørnespark

 

Og sidstnævnte nyder i den grad sin tid i den bedste amerikanske fodboldrække. Det slår han fast i et interview med MLS Soccer Italia.

 

– Jeg vil helt sikkert anbefale det til andre. Det er fantastisk, og jeg nyder det virkelig herovre. Der er dog nogle regler omkring løn, som man er nødt til at respektere. Derfor er det ikke muligt for alle spillere at komme herovre, men der er ingen tvivl om, at det er godt at spille i MLS, siger Pirlo.

 

Andrea Pirlo og New York City FC indtager en syvendeplads i Eastern Conference, inden klubben møder divisionsrivalerne fra DC United natten til søndag.

 

LÆS OGSÅ: Andrea Pirlo droppet i New York-nederlag

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.