Prøvetrænede i Skandinavien – nu forlænger han med FC Dallas

Prøvetrænede i Skandinavien – nu forlænger han med FC Dallas

Den 22-årige forsvarsspiller har alligevel fået en ny kontrakt med Major League Soccer-klubben.

 

Walker Zimmerman (Foto: Wikimedia Commons/Noah Salzman)
Walker Zimmerman blev valgt som nummer syv i 2013-Draften og har siden spillet 37 kampe i Major League Soccer. (Foto: Wikimedia Commons/Noah Salzman)

Walker Zimmerman fik ikke forlænget sin aftale med FC Dallas, og ved årsskiftet stod han fri på markedet. Her besluttede han sig for at forfølge sin drøm om at spille i Europa.

 

LÆS OGSÅ: Droppet FC Dallas-spiller prøvetræner i Norge

 

Efter prøvetræninger hos blandt andet Viking og IFK Göteborg er han nu vendt tilbage til USA. Her er han nået til enighed med FC Dallas, der alligevel har valgt at beholde forsvarsspilleren. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

 

22-årige Walker Zimmerman, der blev valgt som nummer syv i 2013-Draften, har været plaget af skader, men i den seneste sæson fik han sit endelige gennembrud for FC Dallas. Her opnåede han 20 kampe – ti fra start.

 

FC Dallas starter sæsonen den 6. marts, hvor Philadelphia Union besøger Toyota Stadium.

 

LÆS OGSÅ: Montreal Impact-talent prøvetræner i Italien

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.