Real Salt Lake forlænger med stjerneangriber

Real Salt Lake forlænger med stjerneangriber

Den lynhurtige angriber forbliver en del af Real Salt Lake i flere år.

 

Joao Plata står noteret for fire landskampe for Ecuador. (Foto: Bob Frid/Vancouver Whitecaps)

Joao Plata har været en stor profil for Real Salt Lake, siden han kom til klubben i 2013. Og nu får den 24-årige angriber lov til at fortsætte de imponerende takter i flere år i fremtiden. Han har nemlig sat sin underskrift på en ny kontrakt med klubben.

 

LÆS OGSÅ: RSL belønner talenter med nye kontrakter

 

Det oplyser Real Salt Lake på klubbens hjemmeside, hvor der også bliver fortalt, at der er tale om en flerårig aftale, der giver Joao Plata status som Designated Player. Og det er noget, som spilleren er godt tilfreds med.

 

– Jeg har følt mig hjemme, siden jeg kom til Real Salt Lake. Holdet, spillerne og fansene har alle budt mig velkommen, og jeg er glad for at blive her i lang tid, siger Joao Plata til klubbens hjemmeside.

 

Joao Plata har scoret 31 mål og leveret 30 assists i 109 kampe for Real Salt Lake, siden han kom til klubben fra Toronto FC forud for 2013-sæsonen.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Liverpool-talent rykker til MLS

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.