Red Bulls-sportsdirektør forlader klubben efter uenigheder

Red Bulls-sportsdirektør forlader klubben efter uenigheder

Den seneste måned har budt på rygter om uenigheder, og nu er hans afsked blevet et realitet.

 

Ali Curtis - New York Red Bulls (Foto: New York Red Bulls)
Ali Curtis har været sportsdirektør for New York Red Bulls siden slutningen af 2014. (Foto: New York Red Bulls)

Det har været en lidt rodet offseason for New York Red Bulls i denne sæson. Først var cheftræner Jesse Marsch rygtet kraftigt væk til søsterklubben Red Bull Salzburg, inden han endte med alligevel at blive.

 

Det blev efterfulgt af rygter om uenigheder mellem ejerne og sportsdirektør Ali Curtis, og de uenigheder har nu betydet, at sportsdirektøren forlader klubben efter gensidig aftale. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

 

LÆS OGSÅ: Forsvarsprofil forlader New York Red Bulls

 

– Jeg vil gerne takke New York Red Bulls for muligheden. Det var et privilegium og en ære at servicere fans, spillere og staben. Jeg er stolt af vores arbejde, og det vi har opnået – både på og uden for banen – på akademiet, USL-holdet og førsteholdet, siger Ali Curtis.

 

– Til sidst, hjerteblodet i en fodboldklub er dens fans, og jeg begå en stor fejl, hvis jeg ikke takker dem for deres store passion. New York Metropolitan-området vil altid være specielt for mig, da mine to børn er blevet født her og elskede at juble på Red Bull Arena. Jeg vil bringe alle disse minder med til mit næste eventyr i denne fantastiske sport.

 

Allerede i sidste måned kunne Metro-journalisten Kristian Dyer afsløre, at Ali Curtis reelt set ikke arbejdede som sportsdirektør, selv om han havde posten officielt. I stedet har nuværende assistenttræner Denis Hamlett arbejdet som sportsdirektør siden årsskiftet, men det vides endnu ikke, om det bliver ham, der overtager den post permanent.

 

LÆS OGSÅ: BWP: Ikke engang Messi kan erstatte Dax

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.