Seattle: Clints helbred er vigtigst

Seattle: Clints helbred er vigtigst

Midtbanespillerens helbred er det vigtigste for Major League Soccer-klubben, der må undvære sin stjerne i en periode.

 

Clint Dempsey (Foto: Flickr/ Erik Drost)
Clint Dempsey har spillet 17 kampe og scoret otte mål for Seattle Sounders i denne sæson. (Foto: Flickr/ Erik Drost)

Seattle Sounders er i forrygende form i øjeblikket. Efter en svag sæsonstart har klubben spillet sig ind i slutspilskampen med tre sejre og to uafgjorte kampe i de seneste fem, men i går kom der en noget chokerende melding fra klubben.

 

LÆS OGSÅ: Hjerteproblemer tvinger Clint Dempsey til pause

 

Stjernespilleren Clint Dempsey har fået konstateret uregelmæssig hjerterytme og må holde pause fra fodboldbanen på ubestemt tid. Det skaber stor bekymring hos Major League Soccer-klubben, men sportsdirektør og præsident Garth Lagerwey slår fast, at Dempseys helbred er det vigtigste for dem.

 

– Det er noget, vi har holdt øje med i løbet af sæsonen. Clints helbred kommer i første række for os. Han har været helt rolig i vores samtaler med ham. Hver gang nogle fortæller dig, at der er noget galt med din krop, skaber det bekymring. Men han har været moden og professionel omkring det hele, siger han.

 

I første omgang misser Clint Dempsey weekendens rivalopgør mod Portland Timbers, mens han også sidder ude i USA’s to VM-kvalifikationskampe i starten af september.

 

LÆS OGSÅ: Storspillende Seattle-stjerne blev rundens bedste

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.