Vancouver Whitecaps forlænger med offensiv midtbanespiller

Vancouver Whitecaps forlænger med offensiv midtbanespiller

Den uruguayanske midtbanespiller har skrevet under på en ny kontrakt med danskerklubben.

 

Nicolás Mezquida har scoret syv mål og lagt op til yderligere to i hans tid hos Vancouver Whitecaps. (Foto: Bob Frid/Vancouver Whitecaps)

Nicolás Mezquida kommer til at være en del af Vancouver Whitecaps-truppen i de kommende år. Det står klart, efter den offensive midtbanespiller har sat sin underskrift på en ny kontrakt, der løber frem til udgangen af 2018. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

 

LÆS OGSÅ: Vancouver Whitecaps henter gammel kending hjem

 

Den 25-årige midtbanespiller kom til Vancouver Whitecaps forud for 2014-sæsonen og har siden spillet 61 kampe for den canadiske danskerklub. Og her er man glade for at beholde ham.

 

– Vi er glade for at forlænge med Nico. Han personlighed og arbejdsindsats smitter af på de andre. Han har været et vigtigt medlem af vores trup, og han er fortsat med at vokse og modne i hans tid hos os. Nico vil fortsat være en vigtig del af truppen i fremtiden, siger cheftræner Carl Robinson.

 

Nicolás Mezquida var i 2009 blevet enig med tyske Schalke 04 om en kontrakt ved udgangen af året. Den dengang 17-årige midtbanespiller fortrød dog og forblev hos Peñarol. Her fandt han dog aldrig den store succes, hvilket han heller ikke gjorde på udlån hos Brann og Lillestrøm. Anderledes positiv har tiden i Canada været for ham, og nu får han altså mulighed for at fortsætte det.

 

LÆS OGSÅ: Officielt: Whitecaps snupper Orlando-stjerne efter byttehandel

 

FIND OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER FOR ALTID AT VÆRE HELT OPDATERET PÅ MAJOR LEAGUE SOCCER.